Højvandspumpe ved Ballum Sluse

with Ingen kommentarer

Af planteavlskonsulent Ole Hansen, Sønderjyske vandløb.

 Øgede nedbørsmængder resulterer i, at der blandt lodsejere til oplandet for Brede Å længe har været et ønske om at få forbedrede afvandingsforhold.

Med de klimaforandringer vi er vidne til, kommer der i dag mere nedbør i området omkring Brede Å end tidligere. Mængden af vand, der skal udledes, er ca. 20% højere i dag, end den var da slusen blev anlagt.

Systemet er designet til 100-år gamle forhold

Brede Å udleder vandet til havet via en selvlukkende sluse, som i gennemsnit er åben i ca. halvdelen af tiden, når der er lavvande. Ved stormflod kan slusen være lukket i flere døgn i træk.

Diget i Ballum er bygget i 1919, hvor også slusen er lavet. På det tidspunkt er systemet designet til at kunne aflede tilstrækkeligt med vand efter datidens forhold. Siden er der afvandet nye arealer og vandløb er udrettet, således at vandet kan løbe hurtigere ud. Arealet, der afvandes, udgør ca. 50.000 ha. De nederste ca. 10.000 ha (Ballum Enge) er lavtliggende marskjord, hvor jorden kun ligger fra 1-3 meter over haves overflade. Resten af området er højere, men alt vandet skal igennem grøfterne i Ballum Enge, inden det kan komme ud af slusen. Ved store vandmængder betyder det, at vandet opstrøms fra giver oversvømmelse i de lavtliggende områder. I august 2011 var ca. 1000 ha. dyrket areal oversvømmet med store udbyttetab til følge.

Problemet vil kun blive værre

Brede å-systemet deler fællesskab med de øvrige udløb til Vadehavet. Alle disse vandløb skal igennem meget lave landområder (marsk), inden de løber ud i Vadehavet. En stor del af vandet kommer fra højereliggende arealer, som så løber over åen, når det kommer til de lavtliggende områder. Alle udløb er begrænset af tidevandet og stormfloder, som betyder, at vandet kun kan løbe ud i havet i halvdelen af døgnet. Problemet vil kun blive værre med de øgede nedbørsmængder, som kun forventes at blive værre fremover, kombineret med tilslikning af Vadehavet og havvandsstigninger.

Vidåen er et forbillede

Kun i Vidåsystemet har man været mere fremsynet. Allerede i 1920-erne blev afvanding af Tøndermarsken foretaget ved en anlægslov af Staten. Her blev en del af udgifterne til anlæg og drift pålagt betalt af lodsejerne. Det betyder at lodsejere i Tøndermarsken stadig betaler digelagsskat, som er betaling for vedligehold af diger og drift af pumper. Tønder Kommune står for opkrævningen. Driften varetages af Digelaget, som vælges af lodsejerne i området. Alt vand, som kommer fra højereliggende arealer, ledes her gennem et lukket åsystem omkranset af ådiger gennem marsken. En del af vandløbene ligger over terrænet. I området er der gennem tiderne lavet en del vandreservoirer til at opstuve vand ved store nedbørsmængder og under storm.

Noget lignede eventuelt i kombination med en højvandspumpe kunne der blive behov for, hvis problemerne skal løses ved Brede å.

Genopretningsprojekt i Brede Å

I midten af 90-erne blev der anlagt et såkaldt genopretningsprojekt fra Bredebro til Nørre Løgum, hvor åen er genslynget på en stækning af ca. 25 km. Ved dette genopretningsprojekt blev vandføringen også reduceret med udgangspunkt i, at vandstanden skulle stige med 10 cm i forhold til de tidligere regulativer. Samtidig blev åen slynget. Designet blev udregnet af det daværende Sønderjyllands Amt, men om de har regnet rigtigt, er i dag meget svært at kontrollere. Lodsejerne langs projektet har fået erstatning ved projektets gennemførelse, og arealerne omkring åen er udlagt som varigt græs med mulighed for at få MVJ-støtte i op til 20 år. De sidste af disse aftaler udløber i 2019. Ifølge beregningerne skulle hverken lodsejere opstrøms eller nedstrøms projektet blive berørt.

Erfaringer har dog vist, at områderne opstrøms har haft svært ved at kunne få afledet vandet. Navnlig i de områder, som støder lige op til projektområdet. Her har store sandaflejninger forstærket problemet. Nedstrøms (Ballum Enge) har projektet bevirket, at oversvømmelserne har været mindre på grund af forsinkelserne. I projektområder sker der oversvømmelse af græsmarker 1-3 gange hvert år skønsmæssig mellem 500-1500 ha.

Udsigt over Brede å ved Koldingvej okt. 2015 ved lav vandstand. Foto Ole Hansen
Udsigt over Brede å ved Koldingvej okt. 2015 ved lav vandstand. Foto Ole Hansen

Vandløbslaug i Brede Å

Under Sønderjyske Vandløb blev der i 2012 taget initiativ til at få opstartet vandlaug for alle vandløb i Sønderjylland. I Brede å blev der efter et stort fælles opstartsmøde i december 2012 nedsat 5 lodsejerudvalg til at varetage lodsejernes interesser. Den umiddelbare opgave var at varetage interesserne for hvert enkelt vandområde i dialog med kommunens medarbejdere, som står for grødeskæring/oprensning med mere. I løbet af de 5 år, hvor lodsejerudvalgene har eksisteret, er der efterhånden blevet opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem laugene og forvaltningen. Blandt andet gennem årlige dialogmøder. Referater herfor kan ses på Sønderjyske Vandløbs hjemmeside, www.soenderjyskevandloeb.dk.

Læs også NOTAT OM AFSTRØMNING i BREDE Å

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort med de 5 laug for oplandet til Brede å.
Kort med de 5 laug for oplandet til Brede å.

 

 

Hydraulisk model for Brede å

I 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe fra landbrugsorganisationerne og repræsentanter fra Tønder Kommune, som skulle komme med løsningsmuligheder. De kom med en rapport i oktober 2013. Et af løsningsforslagene var, at der skulle opsættes en højvandspumpe. Forinden ville man dog gerne have undersøgt, hvilken effekt den ville have. Derfor bevilgede Tønder Kommune penge til at få udarbejde en hydraulisk model for hele Brede å-systemet. Den blev færdig i november 2016 og stillet til rådighed for dem, som ville ønske at regne på forskellige løsningsforslag.

 

 

Arbejdsgruppe for Brede å

Via Sønderjyske vandløb blev der derefter at afholdt et stormøde for alle lodsejere langs Brede Å i februar 2017. Herefter blev der nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for de 5 laug, som har eksisteret siden 2012. Desuden er 2 repræsentanter for Tønder kommune med. Udvalget sendte i sommer 2017 ansøgning til Tønder Kommune om at for foretaget konsekvensberegninger ved opsætning af en højvandspumpe. Kommunen afviste at lave beregningerne, da de mente, at det var lodsejernes opgave.

 

Konsekvensberegninger ved opsætning af højvandspumpe

Herefter påtog landbrugsorganisationerne bag Sønderjyske vandløb i samarbejde med Digelaget at betale for beregningerne. Dette er sket i løbet af sommeren 2018 og resultatet af beregninger er udarbejdet i et Notat, som blev færdig i september 2018.

 Hovedkonklusionen i notatet er, at opsætning af højvandspumpe kun har begrænset effekt i ekstreme situationer, og at effekten begrænser sig til at reducere oversvømmelser i Ballum Enge. Når man kommer opstrøms (øst for hovedvejen ved Bredebro), er effekten af højvandspumpe meget lille. Notatet i sin helhed kan ses her på hjemmesiden.

Landbruget må næsten bogstaveligt talt sejle sin egen sø

Beregningerne har været vist til et fælles møde mellem landbrugsorganisationerne og Tønder kommune i november 2018. Konklusionen blev at Tønder Kommune vil forsøge at tage initiativ til et generelt møde om situationen med udledning af vand til vadehavet. Der skal forsøges at inddrages erfaringer fra Tyskland.

På mødet blev der også snakket om at det er vigtigt at se på flere parametre. Herunder mulighed for at lave vådområdeprojekter, hvor der evt. kan søges midler fra diverse fonde. Arbejdsgruppen vil snarest holde møde og drøfte hvad der nu skal ske.

 

Blandt andet afventer vi, hvad der vil stå i den nye vandløbslov, som er på trapperne, med hensyn til klimasikring af det åbne land. Som det er nu, har kommunerne kun ret og pligt til at lave indsatsplaner for at klimasikre de bynære områder. Her må landbrugets sejle sin egen sø. Håbet er at der ved klimasikring fremover også skal tages hensyn til landbruget.

 

 

Egen kanotur ved Koldingvej på Brede Å august 2012. Der sejles på markerne. Foto Ole Hansen
Egen kanotur ved Koldingvej på Brede Å august 2012. Der sejles på markerne. Foto Ole Hansen