Aabenraa Kommune har opdateret 2m-bræmmekort
Aabenraa Kommune har revideret 2m-bræmme-kortet på deres hjemmeside.
Der, hvor der nu er krav om 2m bræmmer, vil der være krav om 3 m bræmmer fra 1. januar 2023.
Du kan se hvor der skal være bræmmer ved at følge dette link:
Der er både taget nogle strækninger ud, og andre er kommet til, ud fra miljømålsætningerne på vandløbene, så det er vigtigt at tjekke, hvordan det ser ud hos dig selv.
Det er kommunen, som vandløbsmyndighed, der fastlægger 2m bræmmerne.
Desværre er bræmme-temaet i IMK ikke opdateret, så det kan man ikke gå ud fra.
Husk at der også skal være bræmmer rundt om søer, medmindre det er enkeltmandssøer, der ligger helt på din egen matrikel.