Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 16. december 2015, at vedligeholdelsen af de offentlige vandløb i Aabenraa Kommune skulle udbydes i 3 delområder.
I udbuddet er der krav om elektroniske indberetninger, GPS-tracking mv. Der er også medtaget ca. 50 km vandløb, som tidligere var uden fast gennemgang, men som skulle vedligeholdes efter behov.
Kravene til egenkontrol, kommunens kontrol og mulighederne for opfølgning er skærpet.
I øvrigt er der på mange strækninger stillet krav om at der anvendes en lille mejekurv (3m), frem for den store mejekurv, for at få en mere omhyggelig vedligeholdelse og færre skader på brinkerne.
HedeDanmark har fået tildelt vedligeholdelsen af det nordlige delområde, mens Entreprenørgården udfører vedligeholdelsen i det midterste og sydlige område.
Prisen for den samlede vedligeholdelse er blevet ca. 550.000 kr. højere end i 2015, hvilket hænger sammen med de øgede krav.
Se mere på Aabenraa Kommunes hjemmeside under Politik og Dialog.