Referat fra generalforsamling d. 10. marts 2016.
Hjordkær-Bolderslev-Uge vandløbslaug havde generalforsamling d. 10. marts. Formand Peter Hell fortalte om laugets mange aktiviteter i 2015 – besigtigelser og møder sammen med kommunens politikere, med forvaltningen og med entreprenørgården, alt sammen for at få en bedre dialog og vise hvor vedligeholdelsen af vandløbene halter. Generelt kan det mærkes, at den store fokus på vandløbene påvirker kommunen til at vedligeholde mere, selv om der stadig er et stykke vej igen. Bl.a. er der taget fat i undersøgelse af okkerbassinernes indvirkning på afstrømningen i området. Der var god opbakning til bestyrelsen, der stort set blev genvalgt, bortset fra Johannnes Jørgensen fra Perbøl, som valgte ikke at stille op igen. I stedet blev Thomas Thomsen fra Bolderslev valgt ind i bestyrelsen, og Jesper Nielsen fra Stormsgårde blev suppleant.