Nu er det snart tid for grødeskæring i de offentlige vandløb. Der, hvor der skæres 2 gange, er den tidlige skæring sikkert allerede overstået.
Som altid er det vigtigt, at du afmærker hydranter, mulepumper og andet, der måtte stå langs vandløbet tydeligt, og gerne med en høj pind med flag eller andet, der er højere end vegetationen i bræmmen, ellers har maskinføreren ikke mange chancer for at se din markering.
Også en opfordring til at markere drænudløbene, så maskinføreren kan se, at der er et rør, og kan sørge for, at der er frit ud for drænet.
Husk også ledhåndtag på hegn, så maskinerne kan komme igennem fra den ene mark til den næste.
Hold gerne øje med dit vandløb, og se om det er blevet grødeskåret. I nogle tilfælde kommer der en håndmand igennem efter maskinvedligeholdelsen, og gør det sidste arbejde, hvor maskinen ikke kunne komme til.
I nogle kommuner kan man se forventet grødeskæringsuge på kommunernes hjemmesider.
På Aabenraa Kommunes hjemmeside kan du både se hvornår det forventes, at vandløbet grødeskæres, og hvor langt entreprenørerne er kommet. Følg linket nedenfor og vælg “Vandløb søer hav”, og derefter “Vandløb – vedligeholdelse”.

På Haderslev Kommunes hjemmeside kan man finde grødeskæringsterminer samt oplysninger om grødeskæringsmetode, grødeopsamlingspladser mm. Følg dette link:
Sønderborg Kommunes grødeskæringsplan med grødeskæringsuger findes her:
Kolding Kommunes grødeskæringsplan med uger findes her:
Ellers må du kontakte den pågældende kommune. Hvis du har spørgsmål eller mener, der er fejl eller mangler i vedligeholdelsen, kan du kontakte kommunen på telefon eller mail, men husk at give præcise oplysninger om navn, telefonnummer, dato for hvornår problemet er observeret, præcist sted, og en beskrivelse af problemet, og meget gerne ledsaget af fotos.
Aabenraa Kommune: Vandløbsgruppen: tlf. 73767676, vandloeb@aabenraa.dk
Haderslev Kommune: Teknik og klima: tlf. 74343434, naturogvand@haderslev.dk
Sønderborg Kommune: Natur og vandmiljø: tlf. 88724085, naturogvandmiljo@sonderborg.dk
Kolding Kommune: tlf. 79797979, kommunen@kolding.dk eller
Tønder Kommune: tlf. 74929292, toender@toender.dk




