Hvad skal du være opmærksom på – og selv gøre?
Aabenraa Kommune fortæller, at der er nye folk på mange strækninger, fordi vedligeholdelsen har været i udbud. Det er derfor vigtigt at man tager godt imod, og evt. tager en lille snak med maskinføreren, hvis der er noget, han skal vide om køreruter, overkørsler osv. Men husk, at hvordan de skal skære og hvor de skal lægge grøden, har de faste instrukser om. Det skal man ikke diskutere med maskinføreren.
Det er en meget travl tid for Anders, der skal føre tilsyn, så tænk lige over hvad du ringer om. Skriv evt. en mail til forvaltningen, hvis det er noget, der ikke er helt akut.
Aabenraa Kommune opfordrer til, at bredejerne gør et lille forarbejde, så arbejdet kan glide.
For at undgå at materiel bliver ødelagt af maskinen, der kører langs vandløbet, så opfordres du til at:
– afmærke hydranter og mulepumper
– afmærke dræn, så de kan skære fri ud for dem
– sikre, at der er led langs hele å-strækningen, så maskinen kan køre uhindret i arbejdsbæltet
Du må selv rense aflejret sand væk ud for drænudløb – med håndredskaber!
Kommunen beder om at man selv vedligeholder de sidste 20-30 cm ud for private overkørsler – entreprenørerne kører så tæt på, som de kan med mejekurven, men ikke helt hen til, for ikke at komme til at ødelægge noget. Så hvis der står lidt grøde tilbage, så må du meget gerne selv fjerne det.
Hvis der er problemer, så må du også meget gerne kontakte landboforeningen – vi vil gerne vide, hvad der rør sig, så kan vi tage de generelle problemstillinger med kommunen.