Danske landmænd oplever i stigende grad udfordringer med vandlidende og oversvømmede jorder. I denne podcasten udfordrer vi eksperter i klimatilpasning samt taler med landmænd, der arbejder med problemstillingen.
Med fra studiet er Rikke Krogshave Laursen og Ditte Olsen, SEGES’ innovations eksperter i klimatilpasning, afvanding og dræning.
De fortæller blandt andet om en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 800 danske landmænd, der har udfordringer med vand på deres marker, har svaret på spørgsmål omkring konsekvenser, årsager, løsninger m.v.
Malthe Juel Strandby, jurist i Landbrug & Fødevarer fortæller, hvad du som lodsejer må foretage dig i forhold til dræning og vedligeholdelse af vandløb.
Vi taler også med landmand Niels Iversen fra Tinglev, som fortæller om hans rolle som både landmand og formand for det lokale vandløbslaug. Niels fortæller, hvordan han har fået løst deres udfordringer med vand via godt samarbejde med Aabenraa Kommune.